Hvorfor lakrids stadig binder danskerne sammen
Lakrids har i generationer haft en fast plads i danskernes slikskåle. Den karakteristiske smag deler ofte vandene internationalt, men i Danmark er den blevet en central del af både madkultur og hyggetraditioner.
Antropolog Lars Richard Rasmussen fra Københavns Universitet vurderer, at lakrids i dag rækker ud over blot at være slik. Smagen forbindes med fællesskab og minder fra barndommen, hvor mange danskere tidligt stifter bekendtskab med klassiske lakridsprodukter. Den tidlige introduktion gør, at mange fortsætter med at spise lakrids gennem hele livet.
Samtidig spiller historien bag produkterne en rolle. Flere populære lakridstyper på supermarkedernes hylder stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første danske lakridsfabrikker blev etableret. Lakridssnøren, blå Gajol og lakridskonfekt er blandt de produkter, der har været kendt i generationer.
Ifølge lakridsentusiast Anne Bollerslev er udviklingen dog langt fra stoppet. Særligt i 2010’erne begyndte producenter at eksperimentere mere med smagen, blandt andet i gourmetprodukter og i retter som desserter, chokolade og drikkevarer. Ved lakridsfestivalen i Bagsværd blev en lakridsflødebolle fra virksomheden Glean for nylig kåret som vinder ved konkurrencen The Liquorice Taste Award.
Trods populariteten anbefaler eksperter dog, at man holder igen. Lakrids indeholder nemlig et stof, der i større mængder kan påvirke helbredet.
Faktaboks: Lakrids i Danmark
Lakrids har været populært i Danmark i mere end 100 år
Klassiske produkter som lakridssnøre (1923), blå Gajol (1933) og lakridskonfekt (1938) findes stadig
Nye gourmetprodukter med lakrids er blevet populære siden 2010’erne
Lakrids indeholder glycyrrhizinsyre, som i store mængder kan påvirke blodtrykket
Fødevarestyrelsens anbefalinger:
Voksne bør højst spise ca. 50 gram lakrids dagligt
Børn bør højst spise ca. 25 gram
Ren lakrids bør begrænses til omkring 2 gram dagligt.
Accepter kun nødvendige cookies